Så er der lige lidt nyt her fra os igen.
Som hos jer er det rigtig varmt her i London. I går ramte termometret 26 grader!
Det betød selvfølgelig også vi var nogle der havde fået rigeligt med tøj på, for hvem kunne have gættet det - 26 grader!
Vi var oven i købet så heldige at få lov at vente ved London Eye i over en time, så det besøg kom til at tage omkring 2½ time, mod normalt 1 time!
Det var dog ikke nemt at fjerne smilet over det dejlige vejr, så alt i alt var det en super oplevelse.
Så gik det ellers afsted ud i byen i alle mulige retninger, en lille gruppe af Thyborøndrenge med Per som leder, var ude ved Wembley Stadium, hvor de fik en fantastisk oplevelse.
Kl. 19 mødtes alle igen, og vi begav os ud mod Tower Hill for at mødes med Duncan Duff, som igen gav os en uforglemmlig oplevelse på Jack The Ripper tour.
Kl 22 var vi alle tilbage i Earl's Court til lidt sen aftensmad.
God nat og sov godt :-)